Lidt om mig

Mit navn er Julie Rønaa, og jeg er bosat i Rolfsted sammen med min familie.

Siden 2020 har jeg haft fornøjelsen af at arbejde som kørelærer – og de seneste år som selvstændig, hvor jeg samarbejder med flere køreskoler rundt omkring på Fyn. Det meste af min undervisning foregår i Odense og Nyborg, men jeg bevæger mig gerne derhen, hvor behovet er.

Jeg brænder for at skabe tryghed bag rattet – uanset om du er helt ny i trafikken eller allerede har lidt erfaring. Hos mig er der plads til alle typer elever, og jeg gør en dyd ud af at tilpasse undervisningen til netop dig og dine behov.

Det vigtigste for mig er, at vi har en ærlig dialog. Jo bedre jeg forstår din erfaring, dine udfordringer og dine mål, desto bedre kan jeg skræddersy et forløb, der gør det både lærerigt, trygt og overskueligt for dig at tage kørekort.

Scroll to Top